Bent Lexner om livet som rabbiner og tidens trusler

I en ny bog fortæller Bent Lexner om sit liv til journalist Anna-Lise Bjerager. Han beskriver terroren mod den jødiske menighed, og Lexner kritiserer kongehuset for passivitet i mødet med terroren.

Anna-Lise Bjerager: »Det gælder dit liv. Bent Lexner om jødedom og eksistens« Fold sammen
Læs mere

Hvis man vil læse om terrorangrebet på synagogen og mordet på Dan Uzan, så skal man læse Bent Lexners bog »Det gælder dit liv«. Bent Lexner var netop gået af som rabbiner ved Det Jødiske Samfund, da angrebet fandt sted, og han kendte Dan Uzan og hans familie særdeles godt.

I timerne efter terroren var det Bent Lexners ansvar at fortælle familien Uzan om tragedien og udtale sig til den danske og internationale presse om terroren og om det dansk-jødiske samfund.

Bogen, hvor Bent Lexner fortæller sin historie til journalist Anna-Lise Bjergager, er dybt engageret, og man får næppe en bedre og mere bevægende beretning fra disse krisedage end i den foreliggende bog.

Bent Lexner, hvis bedsteforældre kom fra Østeuropa til Danmark omkring Første Verdenskrig, blev rabbiner i 1976. Han kom ind i et tæt jødisk miljø, der havde haft en række strålende begavelser som rabbinere, f.eks. Abraham Wolff i 1800-tallet, Marcus Melchior i tiden efter Anden Verdenskrig og Bent Melchior, som var overrabbiner og Bent Lexners chef.

Det har næppe været let at træde ind under den karismatiske, veltalende, populære og koleriske Bent Melchior, og selv om Bent Lexner formulerer det nænsomt og lavmælt, så skinner det dog alligevel igennem, at samarbejdet ikke altid var gnidningsfrit.

Fra 1996, da Bent Melchior fratrådte, overtog Bent Lexner det rabbinalske ansvar, men han er netop i år fratrådt og har overladt rabbinergerningen til Yair Melchior, som er Bent Melchiors barnebarn.

En diplomatisk mellemvej

At være rabbiner for en jødisk menighed er ikke let. Det jødiske samfund består af mennesker fra hele verden med vidt forskellige kulturbaggrunde, religiøsitet, politiske holdninger og syn på verden og Israel.

Det er en kæmpepræstation, at Bent Lexner har formået at repræsentere alle disse forskellige holdninger. Det fremgår af bogen, at det stort set er lykkedes, hvilket denne anmelder, der er medlem af Det Jødiske Samfund, kan bekræfte.

Bent Lexner satte ikke sig selv i centrum, men ved hjælp af en fornem evne til at få folk i tale og gennem et dynamisk aktivitetsniveau, lykkedes det ham at forene de mange forskellige grupper.

I spørgsmål om den jødiske religion og hvordan man skal praktisere jødedommens mange bud og traditioner, har Bent Lexner valgt en diplomatisk mellemvej mellem traditionalisme og fornyelse, men på en række punkter har han været modstander af for meget fornyelse.

Han er kritiker af en åben medlemspolitik, hvor man inviterer folk, der ifølge den jødiske lov ikke er jøder, ind som medlemmer af fællesskabet. Han advarer mod, at en sådan liberal tilgang på kort sigt nok vil skaffe flere medlemmer, men på lang sigt vil svække den jødiske menighed.

Samspillet med det danske samfund

Biografien handler ikke kun om Bent Lexners liv, men nok så meget om hans syn på jødedommen og om samspillet mellem det jødiske samfund og det danske. Han lægger ikke skjul på, at der i de seneste år er sket en forringelse af dette forhold. Ikke i forholdet til danskerne som sådan, men i forholdet til politikere og kongehuset.

I århundreder har forholdet mellem jøder og de danske myndigheder været tæt og godt, og symbolsk har de danske konger altid stået den jødiske menighed nær – ikke mindst i krisestunder, men dette gode forhold er ved at blive underminineret.

Rituel slagtning og omskæring

Lexner peger på, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) i 2014 forbød rituel slagtning uden forudgående bedøvelse.

Lexner skriver, at han sjældent har følt sig anderledes i Danmark, men at han dér for første gang fik den tanke, at det var sket et skred i danske jøders forhold til det værre, og at ministeren ikke før forbuddet gik i dialog med jøder og muslimer.

Begge religioner foreskriver en slagtemetode, hvor blodet skal løbe fra dyret uden forudgående beskadigelse, hvilket bedøvelse opfattes som.

Lexner peger desuden på, at der har været forsøg på at forbyde omskæring af drengebørn. Den jødiske menighed har sammen med muslimske foreninger bekæmpet dette forsøg, og foreløbig er det lykkedes, men forsøgene på forbud fortsætter.

Lexner advarer kraftigt imod den slags lovgivning, for det er dybt problematisk i et demokratisk samfund, skriver han, at forbyde religiøse mindretal at udøve deres religion

Dybt skuffet over kongehusets optræden

Endelig retter Bent Lexner en alvorlig kritik mod kongehuset for passivitet under terroren mod de danske jøder. Mens alle mulige politikere fra ind- og udland og mange almindelige danskere mødte op ved synagogen og besøgte den jødiske menighed for at udtrykke sympati og solidaritet, så var det et besynderligt fravær fra kongehusets side.

Menigheden hørte ikke et ord fra kongehuset, der nøjedes med at udsende en pressemeddelelse. Efterfølgende inviterede menigheden kronprins Frederik til en mindehøjtidelighed i synagogen for Dan Uzan, men Kronprinsen havde ifølge Bent Lexner ikke tid. Med tanke på den indsats, som tidligere konger og ikke mindst Christian X gav jøderne under besættelsen, så er Bent Lexner dybt skuffet over kongehusets manglende udtryk for solidaritet.

Bogen er let skrevet med mange interessante refleksioner over den jødiske menighed og jødedommen. Det er muligt, at det var svært at blive rabbiner efter Bent Melchior, men bogen dokumenterer, at Bent Lexner formåede at løfte opgaven på sine egne præmisser og i svære tider være menigheden en fornem repræsentant.

Forfatter: Anna-Lise Bjerager.

Titel: »Det gælder dit liv. Bent Lexner om jødedom og eksistens«.

Sider: 288.

Pris: 300 kr.

Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.