Fortravlede folk med indkøbsposer i hænderne skridter målrettet hen over det lille torv. Andre slentrer roligt forbi, nogle skubbende med barnevogne, mens de lader blikket dvæle ved hvert butiksvindue. Det er eftermiddag ved Herlev Bymidte, og lokale SF-kandidater har indtaget torvet som led i valgkampen – og denne dag med en hjælpende hånd fra Christiansborg.SFs formand, social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen, er trukket i en beige vindjakke med det postkasserøde SF-logo og trykker flyers i hænderne på forbipasserende. Og selv om en ung mand, der hopper af cyklen for at blive foreviget med SF-formanden, ikke vil love at stemme på partiet ved kommunalvalget, så møder Annette Vilhelmsen tydeligvis mange positive tilkendegivelser i Herlev.

»Hvis der var så mange, der stemmer SF, som man har indtryk af her i Herlev, så ville vi ikke have nogen problemer,« griner Annette Vilhelmsen til et par af de lokale kandidater.

Et tre-mand stort swingband fylder gågaden med hyggelige toner. Et ældre par styrer direkte mod SF-formanden. Kvinden tager kollegialt ved Annette Vilhelmsens arm.

»Jeg synes, vi har det lidt hårdt i øjeblikket, os SFere,« begynder hun.

Der er ingen tvivl om, at SF har det hårdt – og at de landspolitiske udfordringer vil smitte af, når magten i næste uge fordeles i kommunerne ved kommunalvalget. Præcis som det også er tilfældet for andre partier, der lider i meningsmålingerne og har mistet vælgeropbakning på landsplan siden sidste kommunalvalg i 2009.

Enhedslisten står til gennembrud

Professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har tidligere i analyser påvist, at landspolitiske tendenser typisk slår igennem med 50 pct. ved kommunalvalget. Og en prognose, som Søren Risbjerg Thomsen har lavet for Altinget.dk i den forgangne uge, viser netop, at SF og de Konservative står til tydelige nederlag – SF i form af mere end en halvering fra 2009-resultatet på 14,5 pct. til nu forventede 6,7 pct.

Og mens de to store kommunalpolitiske partier, Socialdemokraterne og Venstre, ifølge prognosen ser ud til at ende nogenlunde jævnbyrdigt, hvad angår tilslutning – Venstre fordi modvinden efter GGGI-affæren udligner den landspolitiske føring, men ikke helt spænder ben for, at partiet kan hale ind lokalt, og Socialdemokraterne fordi den senere tids spæde fremgang synes at afbøde den ellers forventede vælgerlussing – er det andre partier, der forudsiges som vindere af kommunalvalget.

Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti står over for en væsentlig fremgang og mulige kommunalpolitiske gennembrud, helt i harmoni med deres landspolitiske fremgang. Der er altså udsigt til markante politiske omvæltninger lokalt efter tirsdagens kommunalvalg, spår kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han bebuder imidlertid også adskillige udfordringer, når disse partier skal veksle landspolitisk medvind til lokal succes.

»Deres landspolitiske succes kommer ikke til at slå fuldt igennem, og måske heller ikke en gang halvt igennem efter tommelfingerreglen, fordi de mangler noget lokalt,« siger han.

For mens de kommunalpolitisk traditionelle partier som Venstre og Socialdemokraterne typisk kan trække på erfarne, velsmurte og lokalt forankrede organisationer i hovedparten af landet, savner disse partier ifølge Roger Buch ofte garvede kræfter lokalt. I nogle kommuner debuterer de endda på stemmesedlerne, og de stiller flere steder med ukendte og uprøvede kandidater, der skal konkurrere med Venstres og Socialdemokraternes stærke og lokalt kendte ansigter.­

»De mangler det, der gør dem så stærke landspolitisk. Nogle markante personer, som er bærende kræfter i de her partiers succes. Der er ingen tvivl om, at Johanne Schmidt-Nielsen, Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl er en del af forklaringen på, at de her partier har klaret sig godt. Der mangler noget tilsvarende lokalt, og det er jo godt illustreret ved, at DF lidt i desperation stiller halvdelen af deres folketingsgruppe op rundt omkring i landet,« forklarer Roger Buch.

»Vi har da bare 20 sekunder, til vi ruller,« siger radioværten.

Kristian Thulesen Dahl tager en slurk af kaffen. Dansk Folkepartis formand har brugt formiddagen på at køre kampagnebilen med DF-nummerplade og sit eget smilende billede på siden til Nykøbing Falster, hvor han nu står side om side med partiets lokale borgmesterkandidat og finansordfører på Christiansborg, René Christensen, i Radio Sydhavsøernes studie.

DF står stærkt mod syd

Her i Guldborgsund Kommune ligger Dansk Folkeparti lunt i svinget. Partiet havde allerede ved sidste valg høj vælgertilslutning, og går konstitueringen tirsdag nat DFs vej, kan René Christensen, der med formandens besøg har fået anledning til endnu en rundtur i lokalmedierne, måske ende med at snuppe partiets første borgmesterpost. Det er hans førsteprioritet – og i så fald stopper han i Folketinget – understreger borgmesterkandidaten over for radiolytterne.

Senere samme dag møder spidskandidaten og partiformanden Guldborgsunds lokale DFere på gågaden. En dunjakkeklædt kvinde forsøger at haste sig forbi, da René Christensen fanger hendes blik og rækker hende en flyer.

»Har du besluttet dig for, hvad du vil stemme til kommunalvalget?« spørger han.

Hun sætter tempoet op, men vender sig alligevel halvt om og svarer i forbifarten:

»Nej. Men det bliver i hvert fald ikke Dansk Folkeparti.«

Gruppen af DFere på Falster møder denne eftermiddag kun få som kvinden. De fleste stopper op, tager et bolsche og en snak eller en diskussion om lokale skolelukninger, grænsekontrol eller arbejdspladser i udkantsdanmark, og mange vil have taget billede sammen med den kendte parti­formand. Kvindens kategoriske afvisning får en anden vælger til at reagere. En medarbejder i dametøjsbutikken Annie Hee siger højt og demonstrativt fra forretningens dør:

»Jeg vil gerne have en flyer, selv om jeg forlængst har bestemt mig. Jeg stemmer på dig,« siger hun og afviser den flyer med DFs regionsrådskandidat, som René Christensen tilbyder hende.

»Nej, det kan være lige meget. Jeg kan godt finde ud af at sætte min stemme det rigtige sted, uanset hvilket valg det er til.«

En vellidt partileder – som eksempelvis DFs Kristian Thulesen Dahl – kan være et stærkt kort at spille i en lokal valgkamp, vurderer valgforsker Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet. Ikke mindst i kampen for medieomtale og opmærksomhed i offentligheden.

Succes på landsplan ingen garanti


Men partier med en populær formand eller voksende vælgertilslutning på landsplan kan ikke regne med, at det i sig selv vil sikre succes lokalt, for når danskerne på tirsdag sætter deres kryds, vil de typisk basere deres valg på mere konkrete og håndgribelige spørgsmål, end hvad der er tilfældet ved folketingsvalgene.

»Temamæssigt kan der godt være helt forskellige dagsordener. Lokalt forholder folk sig eksempelvis til cykelstier, natbelysning og folkeskoler, hvorimod der landspolitisk er nogen, der tager stilling på baggrund af eksempelvis indvandrerdebatten. Du kan i en kommune se borgere, der stemmer rødt til folketingsvalget, men som synes, at den borgerlige borgmester egentlig gør det godt,« forklarer hun.

En undersøgelse efter kommunalvalget i 2009 viste da også, at 27 pct. af danskerne satte deres kommunale kryds ved et andet parti, end hvad de samme dag ville have stemt på til Folketinget.

Partierne må sande, at nogle emner og dagsordener egner sig bedre til kommunal valgkamp end andre.

»Der er helt klart nogle partier, hvis landspolitiske linje stemmer mere overens med det, som fylder lokalt, end andre. Ikke fordi kommunalpolitikerne nødvendigvis er uenige med den politik, deres parti fører på landsplan, men fordi man i nogle kommuner lægger vægt på emner, hvor landspolitikerne ikke er den store hjælp. Her kan regeringspartierne stå over for nogle udfordringer i forhold til, at nogle kommuner måske vil sige, nej, det er ikke det signal, vi ønsker at sende,« vurderer Karina Kosiara-Pedersen.

Roger Buch er enig i, at det lige netop kan være det politiske indhold og budskaberne, der gør det svært for nogle partier at sætte et så markant aftryk på de kommende kommunalbestyrelser, som deres landspolitiske situation ellers lægger op til.

Han peger på Liberal Alliance som eksempel.­

»Det sekund, de siger skattelettelser ude i kommunerne, vil de blive mødt med spørgsmål om, hvad det så er for skoler, der skal lukke, eller hvilke medarbejdere der skal fyres. De får svært ved at slå på det, der landspolitisk er deres mærkesag,« vurderer han.